Løbet

DENMARK RACE 2020

LØBET

Denmark Race 125-211 heltekilometer

Ved du heller ikke hvad du skal lave i Kristi Himmelfarts ferien? Måske du altid har haft lyst til at prøve kræfter med maratondistancen, eller måske du blot leder efter nye fysiske udfordringer? Uanset, har du nu muligheden for at teste formen af og løbe/gå 125-211 km på bare fire dage i den skønne danske natur sammen med resten af Run for Charity-holdet.

Motivationen for at gennemføre er ikke til at tage fejl af med Legeheltene for øje. Legeheltene venter nemlig på atter at komme ud og lege med de indlagte børn, og indtil da har både helte og børn brug for din opbakning. Leg dig igennem de enten 125 eller 211 heltekilometer med et smil på læben og saml heltekræfter ind fra venner, familie, kollegaer, naboer og hvem du end møder på din vej. Dette gøres igennem kilometersponsorater, virksomhedssponsorater og MobilePay-donationer. Målsætningen er 2.000 kr. pr. deltager. 

Vi slår lejr ved Hotel Klinten, Rødvig, Stevns, som stiller plads til rådighed til os og skal i løbet af ugen tilbagelægge mellem 125- 2511 km løb/gang via forskellige ruter i området omkring basecamp. Om aftenen står den på fællesspisning, hygge og afslapning. Det vil være muligt at sove i telt (ganske gratis), eller at booke et værelse på hotellet til en fordelagtig pris. Der bliver stillet bad til rådighed for alle. Deltagergebyr kan forekomme i forbindelse med måltider, el/vand.

211 km = Maraton, maraton, dobbelt maraton & maraton

125 km= 25 km, 25 km, 50 km & 25 km.

Turen afholdes fra den 13.-16. maj. Indlogering vil være fra den 12. maj om aftenen og fælles afslutningsfest vil være søndag den 16. maj. Obs! Der er et begærnset antal pladser.