HELTESTAFETTEN

Vær med til at bære stafetten fra Hjørring til København til fordel for Legeheltene.

Når kalenderen for byder på forår og uge 16 melder sig, så er der god grund for en løbetur i det skønne danske land – og så for et fantastisk formål! Omkring 500 km stafet venter forude med plads til mere end 100 helteløbere.

På din vej skal du indsamle ’heltekræfter’ fra venner og familie i form af kilometersponsorater og MobilePay-donationer, og når stafetten er i mål i København, lægges alle bidrag sammen og doneres ubeskåret til Legeheltene, der arbejder for at skabe aktiv leg og bevægelse på de danske børneafdelinger.

Det handler om at stå sammen hver for sig, og har du bare lidt ekstra kræfter at dele ud af, vil det betyde alverden for de mange børn, som er indlagt på børneafdelingerne i Danmark. Vi glæder os alle til, at Legeheltene atter kan komme ud og sprede energi og lave sjove aktiviteter med børnene, og ved at samle en masse heltekræfter ind, er vi sikre på, at når tid kommer, så er Legeheltene klar til at give den gas!

Man må være op til tre løbere, der tager turen sammen (med god afstand), og det eneste krav er, at man skal nå næste by inden for det angivne tidsrum. Legeheltene starter stafetten i Hjørring ved Sygehus Nordjylland og tager imod de sidste løbere ved Rigshospitalet i København.

Melder dig fx ruten på 20,4 km fra Hjørring til Brønderslev eller måske Ringsted - Roskilde. Ved tilmelding kan du se, hvor, samt hvilken dato og i hvilket tidsrum, du skal afhente og aflevere stafetten igen.

Som deltager vil du få din egen indsamlingsside og eget MobilePay-nummer. Der vil desuden være en lukket Facebookgruppe, hvor det er muligt at følge med, kommunikere samt modtage informationer igennem hele turen.

Tusind tak for dit engagement så langt - vi glæder os til at heppe på dig!